Hvad er tønderknipling, og hvad er levende tradition og litterær stil i libyske Al-Konis ørkenprædiken?

Ibrahim Al-Koni: Blod af sten. Oversat af Ellen Wulff. Forlaget Vandkunsten. 144 sider, 129 kr.

Visdommen rejser sig som sandstorme fra siderne i Ibrahim Al-Konis bog – myte og ørkenprædiken – ’Blod af sten’, mens mennesket, det skarn, bliver pisket med skorpioner. Det er en type litteratur, denne anmelder har det mere end svært med.

Historien handler om gedehyrden Asuf, der ligesom sin far lever afsondret fra andre mennesker, for mennesket er ondt, og ondskaben smitter. Der er to klimakser, et ad et positivt, et andet ad et negativt spor, et godt og et ondt, der til slut slår sammen og åbner eskatologiens himmelsluser. Det ene, det positive spor, handler om Asufs naturhengivelse og evne til gennem ekstrem udholdenhed at nå det punkt, hvor han ikke bare genkender sig selv i ørkenens dybe mytologiske og historiske perspektiv (guder og forfædre), men tilmed bliver ét med det i skikkelse af den hornede muflon. Ad det andet spor, det negative, ankommer to mænd i en jeep i den åbenlyst nederdrægtige hensigt at skyde en muflon og æde den. Klimaks – det store dialektiske – nås i en korsfæstelsesscene med muflonen/Asuf hængende med hovedet ud over klippekanten, ørkenens Messias, hvorefter regnen falder som blylodder.

Det hele minder lidt om Tarzan og krybskytterne i en poetisk og over lange stræk svulstig stil (”hin stolte muflon”, ”denne sandørkenens ånd, med ørkenens udbredte vidder”). Med til det svulstige og pyntesyge hører en kæde af mottoer under hvert kapitel eller de fleste af dem, fra Bibelen, af Ovid, Sofokles osv. Ganske svarende til mytens og billedsprogets økumeniske og transreligiøse art, altså lidt af hvert og godt med fut i.

Det er svært – i hvert fald svært for mig – at vurdere, hvad der i den libyskfødte forfatters bog er folkedragt og tønderknipling, og hvad der er levende tradition og personlig (litterær) stil. Men dæmoniseringen af menneskelig rationalitet og benzinslugende ørkenkøretøjer og en med poesi og slesk tale dyrket natur, er vel, ja, hvad det er, lige meget hvad stemplet i bunden og forlaget så har at fortælle.

Hvad det angår: Ibrahim Al-Koni (f. 1948) voksede op i en såkaldt tuaregestamme i Sahara. Han har studeret litteratur i Moskva, er i dag bosiddende i Schweiz og har skrevet en mængde bøger.

THOMAS THURAH

Anmeldelsen stod i Politiken december 2009