Category Archives: Xiaolu Guo

Sulten ungdom

Den nye J.D. Salinger – eller Hanif Kureishi – hedder Xiaolu Guo og er fra Kina

Xiaolu Guo: 20 brudstykker af en hungrende ungdom. Oversat fra engelsk af Henrik Torjusen og Lasse Rask Hoff (den oprindelige engelske oversættelse er revideret af forfatteren). Bahnhof. 176 sider, 250 kr.

Fenfang, 17 år gammel, slæber en kuffert gennem Beijings gader. Med sig hjemmefra har hun billedet af endeløse marker med søde kartofler og af bønder, der som hendes far og mor ligner de samme søde kartofler og en skønne dag vil skrumpe, forstøve og dø. Med sig har hun også en drøm om ”alle de skinnende ting i livet”, men indtil videre ikke andre forestillinger om, hvad de ting kan være for nogle, end en dåse iskold Coca-Cola. Og så mangler hun et sted at sove.

Det Beijing, som den unge bondepige vil indtage, har som postmoderne idealby for længst overgået alle sine amerikanske forbilleder. Det samme gælder på en måde Fenfang. Foruden ærkeikonet Coca-Cola er hendes mentale rum fyldt op af amerikanske og europæiske bøger og især film, som hun piratkopierer og storforbruger på sine skiftende bosteder, mens støv, fedt og håraffald hober sig op, og kakerlakkerne dør af sult i spisekammeret.

Himlen er ved at lukke sig over hendes hoved. Ikke bare Beijings himmel overtrukket af smog, cigaretrøg, mad- og bilos, men også den magt, som hun med en blanding af oprørskhed og defaitisme løbende anråber med et ”Guddommelige Røvhul i Himlen!”. Indtil chancen viser sig, det første lillebitte glimt af de skinnende ting i livet, da hun får ansættelse som statist i den kinesiske filmindustri. Officiel stillingsbetegnelse, bekræftet med stempel og til fast månedsløn: ”Statist nr. 6787”.

Den kinesiske forfatter Xiaolu Guo (f. 1973) er uddannet fra filmakademiet i Beijing og har allerede instrueret en lille håndfuld dokumentar- og spillefilm. Derudover har hun skrevet et par bøger på kinesisk og indtil videre tre på sit nye sprog, engelsk. Hun er som sin hovedperson vokset op på det kinesiske bondeland, og hvis de skinnende ting i livet er at bo skiftevis i London og Paris, lave film og skrive bøger og modtage internationale priser for begge dele, så har Xiaolu Guo både fundet og indløst dem.

Alt det – foruden den bøvede, pædagogiske titel – kunne måske friste én til at tro, at ’20 brudstykker af en hungrende ungdom’ enten er mellemfolkelig litteratur af den godlidende slags eller antiseptisk lufthavnslitteratur, konsumeret på en time og efterladt i magasinholderen. Og så har vi slet ikke sagt noget om omslaget.

Men det ville være helt forkert.

Xiaolu Guo skriver henkastet, snakkende, som om det ene ord, afsnit, kapitel tager det andet i tilfældig orden. Som stil ligger det mellem chick lit og vred ungdomsroman, Bridget Jones møder J.D. Salinger, og en ejendommelig stemning af let – sød og kontrolleret – desperation opstår. Langsomt og i ly af stilens milde knævren vokser så romanen frem, hele den store fortælling om mødet mellem kulturerne. Det finder sted i en vekslen mellem det ustoflige og virkelighedens kontante afregning. Fx mellem hovedpersonens Tennessee Williams-tristesse og kærestens trange lejlighed med dens stank af dyr og gamle mennesker. Mellem hendes hede filmdrømme og det postmoderne Kinas æskesystemer, hvor en ’tredjerangsinstruktør’ er en tredjerangsinstruktør, altså rangeret i tredje offentlige kategori. Det er en bogstavelighed, der kan få det til at svimle. Og selvfølgelig mellem til den ene side kollektivets søde kartofler, filmindustriens statister og terrakotta-krigere og til den anden side den – måske er ’individualitet’ ikke det helt rigtige ord, men så den udfoldelse af liv hen over kulturerne, hun drømmer om.

Gennem romanen er trukket ledemotiver og metaforkæder med samme skødesløse nøjagtighed. Over dem alle brummer, snurrer, knurrer Sulten, en glubende og rastløs følelse af ikke at være fyldt op, spændt ud. Den sult får Fenfang til at kaste sig over UFO-nudler, Tiger Soja, fiskehoveder, karpesupper og burgerne på McDonald’s i et multikulturelt ædeflip, en åndelig bulimi, der først slutter, da Fenfang endelig kan forlade Beijing. Ikke uden at have fået mærker af den.

’20 brudstykker af en hungrende ungdom’ er ikke – det skulle være fremgået – en roman om kinesisk ungdom. Eller det er den også. Men den er lige så meget kunstnerroman, storbyroman, ungdoms- og generationsroman, postmoderne fortælling og kærlighedsfortælling. Sammenligninger skal man være forsigtig med, men jeg har ikke oplevet så ubesværet, fortællende prosakunst – ’spoken prose’ – i denne ende af genrespektret, siden Hanif Kureishi i for snart tyve år siden bragede igennem med sin vidunderlige ’En forstadsbuddha’.

Det er omkostningsfrit at sige om en kunstner, der allerede er internationalt anerkendt, at vi ikke har hørt det sidste til hende. Men hvor er det alligevel godt at vide. Også at Xiaolu Guo i januar i år udgav romanen ’UFO in Her Eyes’. Der er lagt i hotpotten til meget mere.

THOMAS THURAH

Anmeldelsen stod i Politiken april 2010