Category Archives: Kafka, Franz

Som et sår, der bryder op

Franz Kafkas fortællinger og fragmenter træffende uskønt oversat i nyt pragtværk

Franz Kafka: Fortællinger og Efterladte fortællinger. Oversat af Isak Winkel Holm, Villy Sørensen og Per Øhrgaard. Redigeret af Isak Winkel Holm. Gyldendal. 267 og 419 sider, 450 kr. (eller hhv. 250 kr. og 300 kr.)

Nogle dages og nætters læsning i den store, omtrent komplette samling Kafka-fortællinger, som Gyldendal nu udgiver, afsætter spor indvendig og udvendig. Man ser landskaber bøje sig på midten og floder trække hen over himlen, man frygter en morgen at vågne med et sværd støbt ind i ryggen eller med hundrede bittesmå ben sprællende under sig. Eller om natten at blive trukket med af kolde strømme under en af byens broer.

Franz Kafka sammenlignede den vellykkede litterære skaben, raptussen, der i en kortslutning mellem tanke, følelse og skrift får det hele med, med et sår, der bryder op. Sådan kan det også i heldige fald – hvis man kan tale om held og sår i samme forbindelse – være at læse det bagefter.

DEN VOLDSOMME oplevelse skyldes formentlig og sært nok teksternes principielle uforståelighed. Eller hvad Villy Sørensen, der har bidraget med en tredjepart af oversættelsen, engang har beskrevet som et sammenstød mellem det underlige og det almindelige. Alt kan ske, intet er utænkeligt, præcis som i eventyret. Hvad der har realitet i drømmen, i det indre, kan også få det i det ydre, dvs. i teksten.

Deraf altså uforståeligheden og det mærkelige, det uhyggelige og det groteske. Engle i sovekammeret, ordrige samtaler i gravkapellet. Tankefulde gribbe. Deraf også i øvrigt den vanvittige deadpan-komik, cool og kommentarløs.

Men hvor det almindelige mister sin faste form og bliver til ejendommelige syner, ligger også muligheden for glimtvis at forstå en lille smule af det hele. Eller i det mindste at kunne få øje på det. Det forudsætter, at man slipper normaltilværelsens fortøjninger og begiver sig ud i tomrummet. Det har samme Villy Sørensen beskrevet som en rejse fra det ”beklemmende” til det ”beængstende”

Det har altså kønne udsigter. Om det nu viser sig, at en forsoning ikke er mulig.

DE TO store bind bygger på en ny kritisk tysk udgave af Kafkas fortællinger og rummer dels de fortællinger, han selv nåede at udgive inden sin død i 1924, dels de efterladte fortællinger, hvoraf flere er uafsluttede, andre igen rene fragmenter.

Det nye i forhold til tidligere danske udgivelser er for det første, at denne seneste er baseret på Kafkas egne håndskrifter (og ikke på vennen og udgiveren Max Brods redigerede udgaver). Også hvor de foreligger i flere versioner, som så er flettet ind i oversættelsen i kantede parenteser. Det nye er for det andet, at Per Øhrgaard og Villy Sørensen har revideret deres oversættelser af såvel fortællingerne som de efterladte. For det tredje, at en stor del af de efterladte er nyoversat og en anden del oversat til dansk for første gang. Sidstnævnte, store indsats ved udgivelsens redaktør, Isak Winkel Holm, der også har skrevet de korte forord og udarbejdet kronologiske oversigter over teksternes tilblivelse.

En egentlig (filologisk) bedømmelse af oversættelserne må andre – med tiden – foretage. Her skal det bare siges, at de præcis har den lidt kantede, langsommelige, omsvøbsfulde og i andre passager jævnt fremadskridende karakter, som Kafka også har på tysk. Han var ingen skønmaler.

Det samme kan siges om flere af scenerne og de litterære billeder, især i de tidlige tekster. De poserer ikke, når dårligt nok at blive færdige, før de males over af andre, eller før et mylder af replikker og sære detaljer trækker hen over siden. Her dvæles ikke ved indtrykket.

DET ENESTE, jeg savner i denne pragtudgivelse, er et fyldigt efterord. Dvs. en medlæser at holde i hånden og veksle ord med hængende over afgrunden. Jeg vil fx gerne høre, hvad Isak Winkel Holm har at sige om fragmentet hos Kafka. Hvorfor går han hele tiden i stå? Fordi han – som Villy Sørensen foreslår – skrev for at udtrykke, ikke løgnen, men den mening og sandhed, som ikke kan udtrykkes? Og hvad er fragmenterne så? Løgn eller halve sandheder?

Men efterordet følger vistnok. Adspurgt fortæller Gyldendal, at Isak Winkel Holm har en bog om Kafka klar næste efterår.

THOMAS THURAH

Anmeldelsen stod i Politiken oktober 2008