Category Archives: Uncategorized

Sagligheden, når nogen dør

Tyske Judith Hermann har skrevet et lille under af en bog om døden og om det liv, der grænser op til døden

Judith Hermann: Alice. Oversat fra tysk af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Batzer & co. 184 sider, 198 kroner.

Én hovedperson, fem noveller, fem dødsfald. Vi får sjældent noget særligt at vide om, hvem de døde er, eller hvad de har gjort og udrettet i livet. Og vi får fra lidt til ingenting vigtigt at vide om, hvilket forhold de havde til Alice, hovedpersonen. Raymond, det sidste dødsfald, er hendes kæreste. Micha var det engang. Malte var hendes onkel. Men det siger jo i sig selv ikke noget. Conrad kunne være en tidligere lærer. Eller elsker eller en af forældrenes venner. Richard er en venindes mand. Det er altså ikke det, der siges eller fortælles om personerne, der står i fokus i Judith Hermanns fem noveller. Men derimod, hvad der konkret sker og gøres, hvordan mennesker tænker og sanser tæt på nogen, som er ved at dø; den underlige mærken alting, det vigtigste og det banaleste vendt ind i hinanden, alt det følsomme lagt ned i praktisk foretagsomhed eller i ord og lytten og venten. Den iagttagelse og selviagttagelse, der kan virke som en uddybning af det liv, der grænser op til døden.

”Man bliver så mærkeligt saglig/ når nogen dør”, skriver Rifbjerg i et af sine ’Amagerdigte’. Man kan sige, at det er den saglighed, Judith Hermann på forskellig måde undersøger.

Det kan anslås i én sætning, novellens første: ”Men Micha døde ikke.” Opholdet forlænges altså lidt, også for hustruen og parrets lille barn og Alice, som i det her tilfælde er tidligere kæreste, men mest med i en ikke nærmere fastlagt rolle som støtte og barnepige. Det gentager sig – det ubestemte, det fremmede – i alt det andet i situationen. I det nye korttidslejemål i kælderen hos et ældre ægtepar og i ægteparrets efterladenskaber af shampoo, køkkengrej, tøfler. I byen, der omgiver dem, og hvor den døende er hospitalsindlagt, Zweibrücken, et billede også på overgangen. I fællesskabet og en vis forlegen fortrolighed mellem de to kvinder, der ophører, da Micha endelig dør.

Døden kan også komme tidligere end ventet, overrumplende. Hvorefter ferieturen fyldes af fraværet af det, de havde forestillet sig at gøre sammen, og af de gåder og spor, der nu tilsyneladende ligger i alt det tilbageværende. Sagligheden kan her slå ned som en pludselig oplevelse af det uendeligt proportionsløse: tænk, at han døde, netop som jeg foretog mig det almindeligste af alt; valgte mellem frysediskens tre, fire, fem forskellige slags is. Eller det samme udtrykt i en linje fra en anden af de fem noveller: ”i denne lejlighed i dette hus i denne gade ligger en jeg kender og dør. Alle andre laver noget andet”.

Teksterne har enkelte konkrete forbindelseslinjer til hinanden. Hovedpersonen er den vigtigste, derudover er der den tid, der forløber mellem de fem nedslag, og som læseren kun kan gætte på, hvor lang er, og hvad går med. Det fortolkende gætteri er også det eneste, man har at støtte sig til, hvis man vil forsøge at udrede, hvad Alice erfarer gennem de enkelte dødsfald. Om hun bliver klogere på noget. Endelig går også enkelte andre personer igen, elsker i én novelle, ven i en anden, eller omvendt.

Måske er det i den forbindelse en pointe, at den sidste af novellerne fortæller om den elskedes død. Med endnu en vinkel på sagligheden: oprydning i det fælles liv, tøjet i store papkasser, bilen foræret væk. Også her er pludselig et spor af ubestemmelig betydning, en krøllet papirpose fra et bageri med resterne af et mandelhorn: ”Havde været sulten. Den levendes enkle sult. Købt sig et mandelhorn.” Og endelig er her og muligvis som en sum af de foregående dødsfald en vis lethed over for døden, overbærenhed over for de endnu levende. Natten er ”venlig”, står der.

Det er den tredje bog og tredje novellesamling af tyske Judith Hermann. Et lille under af en bog.

Anmeldelsen stod i Politiken april 2011

Litterære anmeldelser og interviews

På denne blog kan du læse en række af de anmeldelser og interviews, jeg har skrevet til Information og Politiken gennem den seneste halve snes år. Der kommer i den nærmeste fremtid mange nye-gamle til – fremover vil der også komme nye-nye

Søg på forfatteren i indexet til højre på siden.

Thomas Thurah