”De vil tage erindringen om Ilija Trojanows iskrystal af en bog med Dem i graven” – en udskrift
Ilija Trojanow: Isbrud. Oversat fra tysk efter Eistau af Jacob Jonia. Forlaget Tiderne Skifter. 164, 279 kroner.
– Goddag, goddag, vi ringer fra miljøorganisationen Det hulkende isbjerg, kan vi få lov at tale med brugtbogsbehandleren. – Speaking! – Jamen, øh, splendid! Vi forstår, at der er kommet en ny og medrivende roman om klimaforandringerne, et indtil i dag sørgeligt underbelyst emne i litteraturen, et uigenkaldeligt sidste stormflodsvarsel for polerne. – The melting point, so to speak! – Øh, ja. Det er brugtbogsbehandleren? – Himself! – Hvorfor taler du hele tiden engelsk? – Undskyld, jeg sad og skrev anbefalinger af fra nettet. Her er jeg, til tjeneste! – Er det mon noget for vores medlemmer? – Hvad er? – Bogen. – Jamen, selvfølgelig, bogen er for alle, bogen er en skatkiste, bogen er den korteste afstand mellem mennesker! – Vi mener dén bog. – Dén bog! Det er en anden snak, den ville jeg holde mig fra, hvis jeg var jer. Tænk på Joseph Anton! – Joseph Anton? – Rushdie. – Vi mener ikke dén bog, vi mener den tyske bog, Ilija Trojanows gribende roman om de glaciale mammutter, et rekviem fra naturens iskirkegård. – Åh, den! – Kan du fortælle lidt om den? – Den er sjov! – Sjov? – Ét langt latterbrøl! Da professor Zenon ser sin elskede gletsjer udånde under den brændende sol, skifter han tilværelsen som forsker ud med livet som foredragsholder og rejseleder på et krydstogtskib i fast rutefart mellem den mellemeuropæiske ørken, et helvede for de levende døde, og Antarktis’ truede, men endnu stolte og majestætiske ismassiv. – Ha! ”Mellemeuropæisk ørken”, ta’ den CO2-svin! – Men pas på! Der er en slange i Paradis. Dan Quentin, en af den blaserte kunstnerscenes neonguder, vil tage naturen som gidsel i en storslået happening. Zenon holder sig imidlertid parat, og så er rammen sat for en finale, der når syndflodsagtige højder og antarktiske havdybder! Vi siger ikke mere. – Sådan! Jeg er solgt, jeg mener, jeg køber! – Husker De italienske Ammanitis’ rablende komedie fra Berlusconis Italien? – Øh, jeg ved ikke. – Hvad ved du ikke? – Spurgte du ikke, om jeg har læst en rablende komedie fra Berlusconis Italien? – Overhovedet ikke. Og har De stadig DBC Pierres vanvittige tour de force gennem aftenlandet på hjernen. Ja, så vil De tage erindringen om Ilija Trojanows iskrystal af en bog med Dem i graven. – Fantastisk! Og han, hvad siger man, han skriver røven ud af bukserne? – Han skriver med et brændende engagement og en sval ironi – Sval! Det er jo vidunderligt! Nu spørger jeg ligeud. – Spørg løs! – Er der dyr med, fugle, fisk? – Masser af dyr. – Jeg vidste det! Hvilke? Nej, vent, lad mig gætte! – Gæt løs! – Albatrosser, havmåger – Rigtigt! – Isfisk, søpunge, hvaler, søelefanter, pingviner? – Masser af pingviner, søde og nuttede! Og filippinere. – Filippinere, er der filippinere på Antarktis? – Besætningsmedlemmer. – Åh, sådan! Jamen, så siger vi tak!
THOMAS THURAH
Upubliceret anmeldelse